• dB-værdier efter DS/EN 12758
• Opdateret 2026
• 3 tilbud på cirka 1 minut

Kort svar

Hvor meget kan du reelt dæmpe?

Ruders lydegenskaber måles og klassificeres efter den europæiske standard DS/EN 12758. Herunder er typiske dæmpningsværdier for de opbygninger, du reelt kan vælge imellem.

Vejledende værdier for almindelige rudeopbygninger. De forudsætter, at karm og fuge slutter tæt.

Det overraskende her er, at den billigste konstruktion vinder. En forsatsrude med stor luftafstand dæmper mere end den dyreste 2-lags lydrude, fordi afstanden mellem glassene betyder mere end glassets tykkelse. Det er også derfor, gamle vinduer med forsatsrammer ofte er stillere end nye vinduer med termoruder.

Betingelsen er, at karmene er lydmæssigt adskilt. Sidder forsatsrammen fast direkte på hovedkarmen, ledes lyden igennem træet, og gevinsten forsvinder. Et gummiafstandsstykke mellem rammerne er det, der gør forskellen.

Hvad betyder decibel i praksis?

Decibelskalaen er ikke lineær, så tallene siger ikke sig selv. Sådan opfatter øret en ændring:

• Fordobling eller halvering af den oplevede lyd8–10 dB
• Meget tydelig ændring5–6 dB
• Hørbar ændring3 dB
• Knap hørbar1 dB

Går du fra en almindelig termorude på 31 dB til en lydrude på 37 dB, er det altså en meget tydelig forbedring. Går du hele vejen til en forsatsløsning omkring 42 dB, er forskellen på 11 dB, og det svarer til mere end en halvering af den støj, du oplever.

Til at sætte det i forhold til virkeligheden:

• Stærkt trafikeret gade65–75 dB
• Almindelig samtale på 1 meters afstand60 dB
• Stille dagligstue20 dB

Støj over 65 dB regnes generelt som stærkt generende. Bor du ud til en gade med 70 dB og har almindelige termoruder, ligger du indenfor på cirka 39 dB. Med en lydrude kommer du ned omkring 33, og med en forsatsløsning omkring 28. Forskellen mellem et rum, du kan sove i, og et, du ikke kan.

Sådan virker lydglas

Tykkelse og vægt

Tykkere glas er tungere og sættes ikke så let i svingninger af lydbølger. Derfor dæmper det bedre. Prisen er vægt: en lydrude vejer typisk 25 kg pr. m² i de lavere klasser og over 40 kg pr. m² i de tungeste 2-lags udgaver, mod cirka 20 kg for en almindelig energirude.

To forskellige glastykkelser

Det vigtigste princip, og det som de fleste ikke kender. Er de to glas i en rude lige tykke, svinger de i takt, og så dæmper konstruktionen dårligt. Bruges i stedet to forskellige tykkelser, for eksempel 8 mm ude og 4 mm inde, forstyrrer de hinandens svingninger, og dæmpningen stiger markant.

Lamineret glas med lydfolie

Lamineret glas består af to lag glas med en folie imellem. Det dæmper bedre end massivt glas af samme tykkelse, og med en særlig lyddæmpende folie bliver effekten endnu større. Det er den løsning, du finder i ruder mærket 42 eller 46 dB.

Afstanden mellem glassene

Jo større luftafstand, jo bedre lyddæmpning. I en termorude er afstanden begrænset til 15–20 mm af rammens fals. En forsatsrude er ikke bundet af den begrænsning og kan have over 100 mm luft. Det er hele forklaringen på, hvorfor forsatsløsningen slår den dyre rude.

Fire løsninger sammenlignet

Priser inkl. moms og montering, for et vindue på cirka 1 m². Dæmpningsværdierne forudsætter tæt karm og fuge.

Tabellen forklarer, hvorfor rådgivningen på området er skæv. De fleste guider om lydisolerende vinduer er skrevet af nogen, der sælger hele vinduer. Men for langt de fleste boligejere er den rigtige rækkefølge: tætn først, skift så ruden, og overvej kun nye vinduer, hvis rammerne alligevel er nedbrudte.

Få tilbud på lydruder til dine vinduer

Beskriv opgaven, og få 3 tilbud fra fagfolk i dit område.

Hvad koster lydruder?

Vejledende priser for en rude på cirka 1,2 × 1,2 meter. Prisen stiger med størrelsen.

Springet fra 38 til 46 dB er dyrt, og det er sjældent nødvendigt. De 8 dB svarer til en halvering af den oplevede støj, men koster ofte det dobbelte pr. rude. Ligger boligen ud til en almindelig bygade frem for en motorvej, giver mellemklassen typisk det bedste forhold mellem pris og effekt.

Skal du have skiftet flere ruder på én gang, falder stykprisen, fordi opmåling, kørsel og opstart fordeles. Den fulde prismatrix efter rudestørrelse og glastype finder du på siden om udskiftning af glas i vinduer.

Kan dine rammer bære en lydrude?

Det er det praktiske spørgsmål, der afgør, om løsningen overhovedet er mulig. En lydrude vejer halvanden til to gange så meget som den rude, der sidder der nu, og på et oplukkeligt vindue skal hængsler og beslag bære den vægt hver dag i mange år.

• Faste karme og store partier: ingen problemer. Her er der kun rammens styrke at tage hensyn til.
• Nyere oplukkelige vinduer: som regel uproblematisk, hvis beslagene er i god stand.
• Ældre rammer med slidte hængsler: her skal beslagene vurderes, og i nogle tilfælde skiftes, før en tung lydrude sættes i.
• Smalle false: en lydrude er tykkere end en almindelig termorude, og falsen skal kunne rumme den. Det er samme begrænsning som ved valg mellem 2-lags og 3-lags glas.

Hvad hjælper ikke?

• Lyddæmpende folie på ruden. Folier kan dæmpe vibrationer i tynde plader, men på en termorude er effekten så lille, at den ikke kan måles i praksis. Den løser ikke et støjproblem.
• 3-lags glas i sig selv. Tre lag glas af samme tykkelse svinger i takt og dæmper stort set som to lag. En asymmetrisk 2-lags lydrude er næsten altid bedre mod støj end en almindelig 3-lags energirude, og den er både billigere og lettere.
• Tætningslister alene. De hjælper, hvis vinduet er utæt, men de flytter typisk kun 1–3 dB. Det er hørbart, ikke afgørende. Til gengæld er de billige, og de bør altid være det første, du får bragt i orden.
• Tunge gardiner. De dæmper efterklangen inde i rummet, ikke lyden, der kommer ind gennem ruden.

Karmen, fugen og det åbne vindue

Ruden er kun det ene led. Lyden finder altid den vej med mindst modstand, og hjælper det ikke at have et glas på 46 dB, hvis der er en revne mellem karm og murværk.

• Karmen. En tynd eller utæt karm leder lyd igennem, uanset hvor godt glasset er. Ved høje krav skal karmen vurderes sammen med ruden.
• Fugen omkring vinduet. Dårligt stoppet eller sprækkende fuge er den hyppigste skjulte lydvej. Den er billig at udbedre.
• Oplukkelige vinduer dæmper dårligere end faste, fordi lyden slipper ind gennem falsen mellem ramme og karm. Er der et rum, hvor stilhed betyder mest, kan det være værd at overveje, om alle fag behøver at kunne åbnes.
• Ventilation. Tætner du vinduerne markant, skal luftskiftet komme et andet sted fra. Friskluftventiler i karmen er en almindelig løsning, men de er også en lydvej, så vælg en type med lyddæmpning.

Sådan vælger du

Er du i tvivl, så start med at få vurderet, hvad der faktisk slipper lyden ind. En fagperson kan på stedet se, om det er ruden, fugen eller karmen, der er problemet, og det ændrer ofte anbefalingen fra et dyrt nyt vindue til en langt billigere løsning.

Få tilbud på lydruder til dine vinduer

Gratis og uforpligtende. Tager cirka 1 minut.

Ofte stillede spørgsmål